Science fiction-film i Rønne Bio
Foto fra filmen

Science fiction-film i Rønne Bio

Handlingen starter direkte, hvor den første film sluttede

AF BJARNE HANSEN / Mandag 26-2-24 - 11:42

RØNNE - Rønne Bio har tirsdag aften forpremiere på science fiction-filmen "Dune: Del 2", som er efterfølgeren til den episke "Dune" fra 2021.


Handlingen starter direkte, hvor den første film sluttede med den onde Baron Harkonnens kup af planeten Arrakis og den unge hertug Paul Atreides flugt ud i den barske ørken.

Her slår Paul sig sammen med det oprindelige folk, fremenerne, for at lære alle ørkenfolkets færdigheder og opnå sit brændende ønske om hævn og samtidig hjælpe det undertrykte folkefærd.


Men vejen til hævn og frihed kompliceres, da en gammel profeti får fremenerne til at se Paul som deres længeventede Messias.

En magt den unge hertug kan bruge til at få sin hævn, men samtidig det han frygter allermest. Paul har nemlig set dele af fremtiden, og han ved, hvad hans magt vil føre til.

"Dune: Del 2" er den visionære instruktør Denis Villeneuves anden film over Frank Herberts gigantiske science fiction-klassiker.


Timothée Chalamet spiller igen den bærende rolle overfor et væld af stjerner - mest bemærkelsesværdigt Zendaya i den anden store rolle.

Sidst er Florence Pugh og Austin Butler nytilkommere til det episke Dune-univers.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce