![]()
Sådan kan du generhverve dit kørekortHar du mistet kørekortet, og brug for at få det igen? Så læs med her AF KEHLET / Torsdag 7-3-24 - 08:04MOTOR - Av - der røg kørekortet. Hvordan får jeg det igen? Du kan miste dit kørekort betinget eller ubetinget. En betinget frakendelse betyder, at du faktisk beholder dit kørekort, men at det kræver, du består en kontrollerende køreprøve. Den består af både en teoriprøve og en køreprøve, som du typisk skal bestå indenfor et halvt år. Dumper du en af prøverne, skal du aflevere dit kørekort, og det kræver beståelse af begge prøver at få det tilbage. Betinget frakendelse kan for eksempel udløses af, at du har fået tre klip i kørekortet inden for tre år; har kørt mere end 60 % for stærkt (40 % for stærkt ved et vejarbejde) eller har kørt spirituskørsel med 0,5 til 1,2 promille. En ubetinget frakendelse betyder, at du skal aflevere dit kørekort med det samme, og at du mister retten til at køre bil. Den periode gælder som minimum 6 måneder og helt op til 10 år, men den kan også i særlige tilfælde være permanent. Hvis du for eksempel har fået frakendt kørekortet ubetinget pga. spirituskørsel, er frakendelsestiden mindst tre år. Når frakendelsesperioden er udløbet, skal du tage både en teoriprøve og en køreprøve for at få dit kørekort tilbage. Du får frakendt kørekortet ubetinget, hvis du kører over 100 % for stærkt; kører spirituskørsel med over 1,2 promille; kører groft uforsvarligt eller hasarderet; eller har fået betingede frakendelser af kørekortet to gange inden for 3 år. Regler for nye bilister Er du grøn bilist med et mindre end tre år gammelt kørekort, når du overtræder færdselsloven alvorligt, vil du allerede ved det andet klip i kørekortet få et kørselsforbud. Her kan du først få kørekortet igen, når du har deltaget i en særlig køreundervisning og bestået en kontrollerende køreprøve. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer CLAIRVOYANT MEDIE & HEALER Gitte BolinStenslag i forruden ! Fortvivl ikke....Generalforsamling 3F BornholmKøb en anpart i Bornholmerhesten 2025MA Byg ApS fejrer 20-års jubilæumJens Møller Gudhjem A/S søger bygningsmaler med grønne fingreEffektiv smertebehandling hos Bjarnes laserterapi i NexøKoncerter i Bodils have (Cafe lille Per)Det sker i Cirkusbygningen og Sandvig BogbyNye vinduer ?Gør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |