![]()
Lars Christiansen tildelt DGIs LederprisTo øvrige priser gik til 20-årige Josefine Noltensmejer og Hasle IF AF BJARNE HANSEN / Torsdag 18-4-24 - 19:39AAKIRKEBY - Torsdag aften blev der ved DGI Bornholms årsmøde i Aakirkeby-hallerne uddelt flere præstigefyldte priser. Blandt de hædrede var Lars Christiansen, en kendt frivillig ildsjæl fra Allinge-Sandvig Gymnastikforening og formand for DGI Bornholms badminton, som modtog DGI Bornholms Lederpris. Prisen, der er støttet af Sparekassen Bornholms Fond, blev tildelt Lars Christiansen for hans mangeårige engagement og dedikation til badminton og lokalidrætten. Han har været drivkraften bag projektet "Team Fjer Bornholm", som har sikret finansiering til en treårig ansættelse af en udviklingskonsulent indenfor badminton gennem sponsorer og tilskud fra DGI Badminton samt Badminton Danmark. Derudover har han spillet en central rolle i fornyelsen af DGI Bornholms Badmintonudvalg, hvor han har samlet et stærkt team, der arbejder godt sammen. Lederprisen inkluderede også et gavekort på 5.000 kr. som anerkendelse af hans indsats. Ved samme lejlighed blev DGI Bornholms Ungeleder-pris tildelt 20-årige Josefine Noltensmejer, som er gymnastikinstruktør på DGI Bornholms Landsdelshold. Hasle Idrætsforening modtog DGI Bornholms Udviklingspris for deres innovative tiltag inden for idrætsområdet, som imødekommer befolkningens ændrede ønsker til motion og idræt. Disse priser var på 2.000 kr. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Kontor- og regnskabsassistent søgesHvidevarer Chauffør/montør søges Hold din næste store begivenhed i hjertet af ÅrsdaleRYGESTOP MED HYPNOSEKræftens Bekæmpelse, GeneralforsamlingEr du vores nye kollega?Generalforsamling Nyvest Idrætsforening onsdag d. 26. februar kl 18Er du vores nye el- eller ventilationsmontør ? Det sker i CirkusbygningenFH Bornholm inviterer til Kvindernes internationale kampdag i Rasch Pakhus Generalforsamling Stald Bornholm.nuGeneralforsamling Rønne Theaters VenneforeningKøb en anpart i Bornholmerhesten 2025Ledige Lagerrum i AakirkebyGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |