Ulrik Due Madsen advokat hos Ret&Råd Bornholm
Ulrik Due Madsen. Arkivfoto

Ulrik Due Madsen advokat hos Ret&Råd Bornholm

AF BJARNE HANSEN / Fredag 19-4-24 - 16:57

Bornholmeren Ulrik Due Madsen er klar til at bringe sin erfaring fra København tilbage til sin hjemstavn, når han den 1. maj starter som advokat hos Ret&Råd Bornholm, et advokatfirma under Peter Paldan Sørensen.


Ulrik Due Madsen, der er født og opvokset på Bornholm, har opbygget en solid juridisk karriere i København, hvor han har specialiseret sig i retssager og forhandlinger relateret til tvister.


Hans beslutning om at vende tilbage til øen og arbejde mere lokalt er drevet af et ønske om at have en tættere tilknytning til det lokalsamfund, han er en del af.

- Jeg ser frem til at kunne arbejde med en bredere vifte af sagstyper og at anvende min erfaring til gavn for både nye og eksisterende klienter her på Bornholm, siger Ulrik Due Madsen.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce