![]()
27-årig mand tiltalt for trusler mod socialarbejderDen anklagede indtalte telefonbesked, der blev opfattet som truende mod kvinden og hendes kolleger AF BJARNE HANSEN / Fredag 19-4-24 - 21:29NEXØ - En 27-årig mand står anklaget for alvorlige lovovertrædelser og skal nu for Retten på Bornholm. Manden er tiltalt for overtrædelse af knivloven samt for at have fremsat trusler, begge dele handlinger som potentielt kan føre til frihedsstraf. Ifølge anklageskriftet havde den unge mand ulovligt en kniv på sig den 24. april sidste år omkring kl. 16:00. Han befandt sig på en offentligt tilgængelig sti bag ved Netto i Nexø, hvor han ikke havde noget legitimt formål med at bære kniven. Desuden er manden anklaget for at have truet en kvindelig medarbejder i socialpsykiatrien ved Bornholms Regionskommune. Truslerne blev angiveligt fremsat den 13. juli kl. 14:10 via en SMS fyldt med skældsord og fornærmelser, samt en indtalt telefonbesked, der blev opfattet som truende mod kvinden og hendes kolleger. Den 27-årige er også anklaget for vidnetrusler fremsat mod en kvinde og hendes familie. Ifølge anklagemyndigheden ringede manden den 21. december 2023 omkring kl. 23:30 til en medarbejder i socialpsykiatrien. Under samtalen fremsatte han trusler om vold mod kvinden, der tidligere havde vidnet mod ham, og hendes mand. Han hævdede at have forbindelser til Bornholms "farligste" personer, som kunne assistere med hævn inklusiv brug af macheter og skydevåben. Ydermere skal han samme aften have ringet fra skjult nummer og truet kvinden direkte, bl.a. med ordene "tusinde tak for 90 dage i helvede". Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Afskedsreception for Peter Jørgensen, halinspektør i Nexø Hallen Koncert Bodils haveBehandlerrum / Depotrum RønneDommer til Bornholms Brand ParkNye vinduer ?Boskov Tømrer & Maler søger erfaren malersvend til snarlig opstartGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |