Svensk monteprofil på besøg

Svensk monteprofil på besøg

Stephanie Werder skal op på ryggen af den lidt iltre Echelon

AF BRIAN WESTH / Søndag 21-4-24 - 09:23

TRAV - Når Bornholms Brand Park denne søndag afvikler væddeløb, på verdens mindste travbane, så er det med besøg fra det svenske.


Nærmere betegnet er det Stephanie Werder, der tager turen fra Jægersro til Bornholm, for at ride for Winnie Jensen.

Stephanie skal op på ryggen af den lidt iltre Echelon, men kender den fra en tidligere start på øen i 2023 hvor det blev til en femteplads.


- Jeg havde en god fornemmelse af turen sidste år, og glæder mig til at igen komme over på jeres lille skønne bane.

- Sidste år troede de, at jeg var styrtet/faldet af ude i skoven, for Echelon slappede virkelig af derude i skoven, så jeg lod ham passe sig selv, og det var godt for hans temperament. Men de øvrige personer i stalden blev lidt skeptiske over den lange tid jeg var væk, så de kom ud og kiggede efter mig i skoven, griner Stephanie Werder lørdag på Jægersro, når vi fanger hende i staldene.


- Jeg har intet gjort på denne tur, det er Winnie og Michael der har stået for planlægningen, og jeg skulle bare tage bilen til havnen i Ystad, så vil jeg blive hentet på havnen i Rønne, og fragtet frem og tilbage til og fra banen.

- Jeg lærte at kende Winnie og Michael fra den tid de havde Playboy, en hest der gjorde det flot på de større baner.

- Siden er kontakten holdt vedlige, og jeg nyder de gange jeg kommer til øen, for der er så dejligt på jeres lille bane.


Du er en kvinde med egne foretagender og har selv træner uddannelsen, og driver en lille stald på Jægersro.

- Ja det er korrekt, og for mig gælder det om at mine heste er harmonerende, og har det godt i hverdagen. Alle heste er ikke ens, og nogen kræver mere end andre. Men jeg prøver, at gøre mit bedste med alle de heste jeg har i træning, og har da vist gode fremgange med Dancing Days og Ten O’Clock.

Du har altid været en fremtrædende figur indenfor montesporten i Sverige, hvad kræver det, at være med i den hårde konkurrence i Sverige?

- Jeg holder formen vedlige hver uge, og det kræver hårdt arbejde og gåpåmod. Hvis man vil være med på højeste niveau indenfor alle sportsgrene, så kræver det disciplin og så viljen til, at være med deroppe hvor det er sjovt, slutter Stephanie Werder.

Så vil man opleve denne svenske atlet i sadlen på Bornholms Brand Park, skal man altså lægge vejen forbi Almindingen denne søndag middag.


Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce