![]()
27-årig mand anklaget for biltyveri i NexøHan havde ikke kørekort, og stak af efter et færdselsuheld i Aakirkeby AF BJARNE HANSEN / Fredag 24-5-24 - 14:08NEXØ - Retten på Bornholm skal dømme i en sag, hvor en 27-årig mand står tiltalt for brugstyveri af en bil og kørt i den uden kørekort. Desuden var han indblandet i et færdselsuheld. Det fremgår af anklageskriftet, at den 27-årige 21. november omkring kl. 06:00 og frem til kl. 10:00 uberettiget gjorde brug af bilen ved at køre fra Nexø til Aakirkeby og retur, hvorefter han efterlod bilen. Under kørslen var han involveret i et færdselsuheld, idet han påkørte en postkasse i Aakirkeby, og kørte fra stedet uden at underrette hverken ejeren af postkassen eller politiet. Den 27-årige førte bilen, uden at have erhvervet kørekort. Anklagemyndigheden kræver den tiltalte idømt en fængselsstraf samt dømt til at betale en erstatning på 188 kr. for den ødelagte postkasse. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Knudsker Idrætsforening afholder loppemarked lørdag den 19. juli kl. 11.00-14.00Dommer til Bornholms Brand ParkSkal du i gang med at bygge om eller rive ned? Husk miljøscreening og korrekt anmeldelse!Fest på DGI-stadion i RønneLoppemarked i Østermarie.Spar 50% på lagerrumBoskov Tømrer & Maler søger erfaren malersvend til snarlig opstartGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |