Brug den nødvendige tid på træning af hundenDet siges, at man ikke kan lære en gammel hund nye tricks, men det passer nu ikke AF REDAKTIONEN / Torsdag 20-6-24 - 08:10HUSDYR - ”Så løb du da rundt i cirkler – for lystre, dét skal du!” Hundetræning er anstrengende, og det kræver meget tålmodighed og arbejde. Men det er bestemt besværet og indsatsen værd. En velafrettet hund giver et bedre og nemmere liv for både hund og ejer. Når hunden ved, hvad den skal og må, så har den nemt ved at gøre det, den allerhelst vil: Nemlig at gøre sin ejer glad. En hund vil meget gerne gøre det rigtige, og den vil gerne roses. En afrettet hund får meget ros, for den gør ofte det, den skal. Det øger trivslen for dyret. Samtidig er en velafrettet og velopdraget hund også sjovere at have med. Man har mere lyst til at gå en tur med en hund, der er kaldefast, for så kan man lade hunden løbe frit, når det er muligt og lovligt. Man har også mere lyst til at kaste pind eller bold med en hund, der ikke spæner efter en kondiløber eller cyklist, der tilfældigt kommer forbi, men bevarer fokus på det, I nu er i gang med. Det er navnlig i hundens unge år, indsatsen kan betale sig. Jo hurtigere, du får rettet hunden af, desto flere år med en velopdraget hund kan du se frem til. Hvis man køber en hund ved en opdrætter, kan man som regel spørge der, hvad de anbefaler til træning. Alternativt kan man blive skrevet op i en lokal forening til hvalpehold – enten generelle hold eller specifikke for eksempelvis hunde til jagtbrug. Om din hund er jagthund eller ej betyder mindre; det vigtige er at komme afsted og få tips til træningen af hunden. Det siges, at man ikke kan lære en gammel hund nye tricks, men det passer nu ikke. Selv voksne hunde kan lære nyt. I hvert fald basale kommandoer som ’kom’ og ’gå pænt’, så den ikke trækker din arm af led, når I går tur. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Gratis Vinsmagning hos Øens VinPerle på BalkaKøb en anpart i Bornholmerhesten 2025LEDIGE TIDER fra februar Effektiv smertebehandling hos Bjarnes laserterapi i NexøKontor- og regnskabsassistent søgesHold din næste store begivenhed i hjertet af ÅrsdaleRYGESTOP MED HYPNOSEDer sker noget i Cirkusbygningen!Ledige Lagerrum i AakirkebyGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |