Ny deltagerrekord i vente
Sidste år deltog 236 løbere i Nexø Havneløb.

Ny deltagerrekord i vente

Havneløb i Nexø

AF METTE HOLM HANSEN / Onsdag 10-7-24 - 07:30

LØB - 186 løbere har allerede tilmeldt sig Nexø Havneløb, der afgøres med start og mål på Søndre Hammer. Det er blot anden anden gang, at løbet arrangeres og noget tyder på flere deltagere end sidste år.


En tilskuervenlig rute danner i aften rammen om Nexø Havneløb. Løbet, der arrangeres af klubberne Strandløberne og Nyvest Atletlik samt Sport24, snor sig omkring havneområdet, så der er mulighed for at følge løbet helt tæt.

For et år siden fuldførte 236 løbere løbet i Nexø, der omfatter både et voksen- og et børneløb. En del tilmeldinger kommer på selve løbsdagen, og derfor er der med 186 for tilmeldinger gode chancer for en ny deltagerrekord.


Børneløbet er for børn til og med 14 år. Der løbes i to forskellige aldersklasser med fødselsår fra 2010-2014 og 2015-2020. Løbet for børnene begynder klokken 18.15 og har en distance på 2,2 km.

Voksenløbet er på 5 km, og her bliver løberne sendt afsted klokken 19:00. Der er tilmelding ved startstedet på Søndre Hammer fra klokken 17:00.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce