Tvangsopløsning af Superspar Nexø ApS
Selskabet ejes af Egon Jensen Mondrup og Charlotte Jensen Mondrup. Arkivfoto

Tvangsopløsning af Superspar Nexø ApS

Onsdag 10-7-24 - 05:51

NEXØ - Efter begæring fra Erhvervsstyrelsen den 28. maj har Skifteretten på Bornholm den 3. juli bestemt, at selskabet Superspar Nexø ApS på Torvet 11, Nexø, tages under likvidation.


Selskabet ejes af Egon Jensen Mondrup og Charlotte Jensen Mondrup via Spar Gudhjem ApS.

Likvidator er advokat Peter Paldan Sørensen fra Ret & Råd Bornholm.


Selskabets væsentligste aktiviteter består i at drive udlejningsvirksomhed. Selskabets resultatopgørelse for regnskabsåret 1. maj 2022 - 30. april 2023 udviser et overskud på 34.460 kr., og selskabets egenkapital var opgjort til 425.961 kr.

Kreditorerne i selskabet opfordres til inden for tre måneder efter nærværende bekendtgørelse at anmelde deres krav over for likvidator.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce