Alle Bornholms små byer mister indbyggere
Dagli'Brugsen i Østerlars måtte dreje nøglen som konsekvens af manglende indtjening. Arkivfoto: Finn Hansen

Alle Bornholms små byer mister indbyggere

Østerlars står til at miste hver femte af sine indbyggere

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 13-7-24 - 18:58

BORNHOLM - Befolkningsprognosen fra Bornholms Regionskommune viser en nedslående udvikling for øens små byer, hvor alle står til at miste indbyggere frem mod 2036. Prognosen peger på et befolkningsfald i samtlige byer uden bopælspligt.


Blandt de hårdest ramte byer er Nyker, som forventes at gå fra de nuværende 675 indbyggere til 620, hvilket svarer til et fald på ca. 8,1%. Østerlars står til et tilsvarende fald, idet indbyggertallet ventes at falde fra 260 til 205, et fald på cirka 21,2%. Værst ser det ud til at blive i Østermarie, som går fra 455 til 391 indbyggere, svarende til en tilbagegang på omkring 14,1%.


Nyker og Østerlars er byer, som aktuelt kæmper for at få etableret nye købmandsbutikker, efter byernes brugsforeninger har været tvunget til at lukke deres butikker på grund af vigende salg og deraf følgende underskud på driften.


Her er prognosen for småbyerne
Tallene i parentes er 2036
Arnager: 123 (117) -6
Balka: 118 (110) -8
Bølshavn: 14 (13) -1
Listed: 160 (148) -14
Lobbæk: 277 (249) -28
Møllevangen: 209 (192) -17
Nyker: 675 (620) - 55
Nylars: 192 (181) -11
Olsker: 51 (47) -4
Pedersker: 222 (210) -12
Rusker: 56 (53) -3
Rø: 142 (130) -12
Sandvig: 184 (180) -4
Snogebæk: 613 (554) -59
Sorthat-Muleby: 470 (454) -16
Tejn: 708 (697) -11
Vang: 44 (40) -4
Vestermarie: 232 (200) -32
Østerlars: 260 (205) -55
Østermarie: 455 (391) -64
Aarsballe: 70 (61) -9
Aarsdale: 276 (241) -35




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce