Snart er det højsæson for syltningAF KEHLET / Mandag 29-7-24 - 10:11HUS & HAVE - Har du mod på at hjemmesylte, så er det bare at kaste sig ud i det. Mulighederne for variationer er uendelige, og du kan nemt eksperimentere og prøve dig frem uden at risikere alverden. Faktisk er det pærelet at komme i gang. Her er to hurtige opskrifter at begynde med: Syltede rødløg Enhver cafe med respekt for sig selv har opdaget gevinsten ved at smide syltet rødløg i cafeburgeren. Med god grund: det er nemt og lækkert at pifte burgeren op med syltet rødløg, og det er mindre skarpt end den rå variant. Begynd med kogelage: 1 dl almindelig eddike tilsættes 1 nip salt, 100 gram sukker og 10 peberkorn. Varmes op, til sukkeret er smeltet. Snit to pæne rødløg i 3-5 mm tynde skiver og lad dem koge med i lagen i et halvt minut. Tages af og køler ned, kan holde sig frisk i lagen en uge uden problemer. Skal der smæk på, så kan en stump chili koge med, men lad den ikke ligge i lagen efterfølgende. Syltede pærer Bring 5 dl vand og 5 dl sukker i kog sammen med en flækket vaniljestang. Du kan sagtens nøjes med en stang uden korn, hvis du kan bruge kornene til noget andet. Tilsæt fx en stang kanel, lidt stjerneanis eller en stump ingefær efter temperament – du kan også helt udelade. Skræl fem store pærer eller ti små (f.eks. Clara Fries-pærer) og lad dem simre sagte i et kvarter i kogelagen. Tag pærerne op, når de er møre, og kogelagen sies. Vil du gemme pærerne, så skal du hælde kogelagen over og stille dem koldt. Vil du spise dem med det samme, så kan kogelagen reduceres til en tæt sirup. Server pærerne med vaniljeis og den reducerede kogelage. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer LEJLIGHED I AAKIRKEBY, UDLEJESMalersvend søges..Else og Christian Niebe-Holm’s Fond Cirkusbygningen i KulturugenTeaterforeningen Bornholm GeneralforsamlingNYT TAG? - Få et uforpligtende tilbud og gratis tagtjek hos ØBM.Aftenbuffet 229,-Få det bedre hurtigere - med Bjarnes laserterapi i NexøFrivillig i MusikhuzetGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |