64-årig mand mister knallert og førerret
Arkivfoto: Bjarne Hansen

64-årig mand mister knallert og førerret

Der skal også betales en bøde på 6.000 kroner

AF BJARNE HANSEN / Mandag 29-7-24 - 14:17

ALLINGE - Retten på Bornholm har besluttet, at en 64-årig mand skal miste både sin knallert og retten til at køre på knallert i tre år. Derudover er han blevet pålagt at betale en bøde på 6.000 kroner.


Den 15. juni omkring kl. 13:10 blev manden standset af politiet på Tejnvej i Allinge. Ved kontrol viste det sig, at han havde en alkoholpromille, der oversteg det tilladte niveau for at kunne køre på knallert.


Som følge af denne overtrædelse blev mandens knallert beslaglagt på stedet. Retten har nu besluttet, at knallerten skal konfiskeres permanent.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce