Bornholmsk opdræt vandt stor præmie i Aarhus
Arkivfoto: Burt Seeger

Bornholmsk opdræt vandt stor præmie i Aarhus

Snuppede andenpladsen og over 200.000 kr. i Jydsk 3-årings Grand Prix 2024

AF BJARNE HANSEN / Søndag 11-8-24 - 19:22

TRAV – Den 3-årige travhest Kazio, opdrættet på Bornholm, sikrede sig i søndags en imponerende andenpræmie på 211.125 kroner i Jydsk 3-årings Grand Prix 2024, der blev afholdt på Aarhus Travbane.


Kazio, som ejedes af Stald KTAS og er i træning hos Henrik Thomsen, leverede en stærk præstation og kom ind som nummer to efter vinderen Kung Fu Fighting med Jan Dalgaard i sulkyen.


Den talentfulde hest err opdrættet af Mikkel Stub og Vibe Haastrup i Østermarie, og præmien markerede en stor succes for det lokale opdræt.

Kazio's flotte placering og præstation på den nationale scene viste det høje niveau af hesteopdræt, der findes på Bornholm.


Lørdag kvalificerede Joy Me sig således til en plads i Danmarks største og mest prestigefulde travløb, Dansk Trav Derby, som afholdes den 25. august på Charlottenlund Travbane. Hingsten, er opdrættet af Kurt M. Hansen i Olsker.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce