Sommeren er højsæson for tabt gods
Arkivfoto: Colourbox

Sommeren er højsæson for tabt gods

Der bliver tabt genstande på vejene året rundt, men problemet er størst i sommerhalvåret

AF KEHLET / Søndag 18-8-24 - 08:41

MOTOR - Man skal naturligvis sikre sit gods på trailere, cykelstativer, lastbiler osv., så det ikke falder af under kørslen. Men alligevel så sker det flere gange om dagen, at der tabes alt lige fra byggematerialer til cykler og forskelligt affald på de danske veje.


Vejdirektoratet fortæller, at de mellem 200 og 500 gange om måneden kører ud for at håndtere tabt gods, der akut er til fare for trafikken på statsvejene. Og det er vel at mærke kun det, der vurderes som farligt og derfor skal fjernes hurtigst muligt.


Der bliver tabt genstande året rundt, men problemet er størst i sommerhalvåret, hvor det gode vejr får mange til at læsse traileren med affald og køre med byggemateriel i forbindelse med bygge- og renoveringsprojekter.

Dels giver det sikkerhedsmæssige udfordringer, men det skaber også kø, og derfor er tabt gods også årsag til et samfundsøkonomisk tab.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce