Peter og Anne topper listen – endnu
Illustrationsfoto: Colourbox

Peter og Anne topper listen – endnu

AF KEHLET / Søndag 8-9-24 - 09:01

NAVNE - Nogle navne er ”oppe i tiden” lige nu. Efter nogle år glider de længere ned på hitlisten, og andre bliver populære. Nogle navne er dog populære længere end andre, hvilket kan ses, hvis man kigger på navne i hele befolkningen.


Her i 2024 er det Anne og Peter, der topper med henholdsvis 43.741 og 46.552 personer. Anne har ligget på førstepladsen siden 2006, hvor det før den tid var Kirsten som toppede. På drengesiden har Peter ført siden 2013, hvor Jens, der havde toppet listen i mange år, blev henvist til andenpladsen. Jens er siden gledet ned som nummer fire, da både Michael og Lars har overhalet.

Top 10 pr 1. januar 2024 for pigenavne i hele befolkningen:
1: Anne
2: Mette
3: Kirsten
4: Hanne
5: Anna
6: Helle
7: Maria
8: Sussanne
9: Lene
10: Marianne.


For drengenavne i hele befolkningen ser top 10 således ud:
1: Peter
2: Michael,
3: Lars
4: Jens
5: Thomas
6: Henrik
7: Søren
8: Martin
9: Christian
10: Jan

Som et kuriosum kan nævnes, at hverken Anne eller Peter er i top 50 for børn født i 2023, så de nuværende førstepladser i hele befolkningen er på lånt tid.
Mest populære navne for børn født i 2023 var Frida og Carl.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce