![]()
Gadeteaterfestivals fremtid på Bornholm i fareDet er blevet for svært at skaffe den nødvendige økonomi til festivalen AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 24-9-24 - 22:51BORNHOLM – Den populære Bornholms Internationale Gadeteaterfestival ser ud til at have en usikker fremtid. Ifølge Peter Kruckow, formand for Teaterforeningen Bornholm, er det tvivlsomt, om festivalen vender tilbage. Festivalen, som traditionelt har fejret international gadeteaterkunst og været en vigtig del af Bornholms kulturelle kalender, måtte aflyses i år på grund af mangel på frivillige til at forberede arrangementet. Derudover er økonomien en stor udfordring. Teaterforeningen har afsat midler til festivalen, men for at gennemføre den kræves der omkring 300.000 kr. fra forskellige fonde. Pengene skal blandt andet dække omkostningerne til kunstnere, rejser, indkvartering og markedsføring. - Det kræver betydelig tid og ressourcer, og vi har desværre ikke frivillige til at løfte opgaven, siger Peter Kruckow, som understreger, at det bliver svært at arrangere festivalen uden den nødvendige økonomiske støtte og engagement fra lokalsamfundet. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Knudsker Idrætsforening afholder loppemarked lørdag den 19. juli kl. 11.00-14.00Dommer til Bornholms Brand ParkSkal du i gang med at bygge om eller rive ned? Husk miljøscreening og korrekt anmeldelse!Fest på DGI-stadion i RønneLoppemarked i Østermarie.Spar 50% på lagerrumBoskov Tømrer & Maler søger erfaren malersvend til snarlig opstartGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |