37-årig mand anholdt for salg af euforiserende stoffer
Illustrationsfoto

37-årig mand anholdt for salg af euforiserende stoffer

Manden blev taget på fersk gerning ved Pistolstræde i Rønne

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 9-10-24 - 09:08

RØNNE – En 37-årig mand fra Rønne blev tirsdag kl. 13:25 anholdt og sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg, oplyser Bornholms Politi.


Manden blev taget på fersk gerning ved Pistolstræde i Rønne, hvor han var i færd med at sælge piller af typerne opioider og benzodiazepin.


Udover anholdelsen af den 37-årige blev en 25-årig mand fra Rønne også sigtet for besiddelse af et mindre antal piller, som han angiveligt havde til eget forbrug.


Politiet på Bornholm ser alvorligt på sagen, da både salg og besiddelse af euforiserende stoffer udgør en trussel mod den offentlige sikkerhed og sundhed.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce