Danskerne elsker alternativt - men tænk dig omDanskerne er vilde med at lægge sig på briksen hos en alternativ behandler fremfor eller som et supplement til lægen AF KEHLET / Fredag 11-10-24 - 07:56SUNDHED & VELVÆRE - Ifølge den seneste opgørelse, som er et par år gammel, benytter cirka 1,2 millioner danskere, svarende til 24 procent af den voksne befolkning, en eller flere former for alternativ behandling. Det kan der være mange grunde til. Nogle gør det, fordi de ikke føler, den konventionelle behandling og den etablerede lægevidenskab kan hjælpe dem. Andre fordi de ønsker en mere holistisk tilgang til deres sygdom og dårligdomme. Hos de alternative behandlere er der god tid, for det betaler man selv for, og det vil for mange måske også øge tiltroen til behandlingen og behandleren. Og mange oplever selv, at de har stor gavn af det. Der findes mange forskellige former for alternativ behandling, men der findes ofte kun lidt eller ingen dokumenteret effekt af dem. Det er derfor, de ikke er en del af den konventionelle behandling, som sundhedsvæsenet tilbyder, de betragtes derimod som et supplement til primær behandling. Nogle af de mest populære former er akupunktur, homøopati, kiropraktik, massage, yoga, meditation, aromaterapi og kosttilskud. Der er også de mere kontroversielle typer af alternativ behandling som for eksempel healing, clairvoyance og astrologi. Fordi der ikke er tilstrækkelig evidens for og forskning om, hvorvidt alternative behandlingsformer virker og er pengene værd, kan der selvfølgelig altid være risici og bivirkninger ved at benytte dem. Derfor er det altid en god ide at benytte sig af Styrelsen for patientsikkerheds gode råd. Styrelsen anbefaler, at man undersøger om behandleren er registreret alternativ behandler (RAB). Du kan finde informationen hos behandlerens brancheforening – listen ligger blandt andet på Styrelsen for patientsikkerheds hjemmeside. Det er også altid en god ide at spørge behandleren, hvordan behandlingen foregår, og om hvilke virkninger og eventuelle bivirkninger du kan forvente. Du kan også overveje at tale med din læge om alternativ behandling og forhøre dig om behandlerne. Undgå alternative behandlere, der siger, de kan helbrede alvorlige sygdomme og husk, at du altid kan afbryde behandlingen, hvis du ikke føler dig tryg. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer BøfplankerFå det bedre hurtigere - med Bjarnes laserterapi i NexøSpritfabrikken Nexø - GRATIS æbleskiver og julegløgg Søndag D. 8. DECFør-jul-arrangement i Poulsker kirkeLØRDAGSBAR MED LIVE MUSIK I MØNTEN LØRDAG D. 7 DEC. HOVEDVAGTEN i Rønne ER ÅBEN med fiskeplatte og burger med sovsFlyttesalg Madam Dohn i Hasle ÷ 50%HÅNDVÆRKERFRADRAG - BOOK NU HOS BYG-GRØNTEFFEKTIV RYGESTOP MED HYPNOSEFrivillig i MusikhuzetLedige Lagerrum i AakirkebyGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |