26-årig mand tiltalt for vold mod betjentHan tog angiveligt halsgreb på betjenten og optrådte fornærmeligt AF BJARNE HANSEN / Lørdag 19-10-24 - 09:02RØNNE – En 26-årig mand fra Aakirkeby er blevet tiltalt for vold mod en polititjenestemand, efter en voldsom hændelse fandt sted på Store Torv i Rønne den 1. juni i år. Episoden udspillede sig omkring klokken 02:15, hvor den 26-årige og en 23-årig mand fra Rønne optrådte højtråbende og aggressivt i det offentlige rum. Begge mænd nægtede at efterkomme politiets anvisninger og kom med provokerende udtalelser, hvilket eskalerede situationen. Den 26-årige mand tog angiveligt et halsgreb på en af de tilstedeværende politibetjente, hvilket førte til, at han blev anholdt og sigtet for vold mod en polititjenestemand samt overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den 23-årige blev også anholdt og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Ifølge anklageskriftet opførte den 26-årige sig yderligere upassende under anholdelsen, hvor han i patruljevognen fornærmede en af betjentene ved at kalde ham et "korrupt fucking svin." Denne opførsel har ført til en yderligere sigtelse for fornærmelig tiltale mod en polititjenestemand. Retten på Bornholm vil behandle sagen i den nærmeste fremtid. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer HOVEDVAGTEN i Rønne ER ÅBEN med fiskeplatte og burger med sovsFlyttesalg Madam Dohn i Hasle ÷ 50%Musikhuzet Bornholm søger visionær spillestedslederLykkehjulet er tilbage! SPAR OP TIL 25% PÅ VIN OG SPIRITUS!HÅNDVÆRKERFRADRAG - BOOK NU HOS BYG-GRØNTÅrets bornholmske MANDELGAVEEFFEKTIV RYGESTOP MED HYPNOSEFrivillig i MusikhuzetLedige Lagerrum i AakirkebyGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |