Dansk cykelstjerne skifter til Bornholms cykelhold
Arkivfoto: Carsten Machholdt

Dansk cykelstjerne skifter til Bornholms cykelhold

Daniel Stampe Skifter til BHS – PL Beton Bornholm i 2025

AF BJARNE HANSEN / Søndag 20-10-24 - 08:29

CYKLING - Den danske cykelstjerne Daniel Stampe skifter i 2025 til BHS – PL Beton Bornholm, efter en imponerende 2024-sæson med blandt andet tre sejre og topplaceringer i GP Herning og PostNord Danmark Rundt.


Stampe, kendt for sin alsidighed og evne til at præstere i alt terræn, er et stærkt nyt kort for det bornholmske hold.

Sportschef Jesper Andreasen udtrykker stor begejstring for tilføjelsen af Stampe.

- Han er tæt på at være totaldominerende i de fleste løb, og vi er meget glade for at have sikret os ham, siger Jesper Andreasen.


Stampe selv ser frem til nye udfordringer.

- Jeg glæder mig til samarbejdet med BHS – PL Beton Bornholm og håber at tage endnu et skridt op i min karriere," siger Stampe, der har ambitioner om at skabe topresultater i større løb, siger han.

Holdet har allerede præsenteret yderligere tre ryttere for 2025: Victor Grue Enggaard, Mikkel Øritsland og Martin Szokody.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce