Bilist målt til 112 km/t i politiets fartkontrol
Illustrationsfoto

Bilist målt til 112 km/t i politiets fartkontrol

Mandag blev fire bilister sigtet for at køre for stærkt

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 22-10-24 - 09:18

BORNHOLM – Politiet har i denne uge skærpet opmærksomheden på hastighed i trafikken, og mandag blev der foretaget hastighedskontrol flere steder på øen.


Resultatet var, at tre bilister blev sigtet for at køre for hurtigt – to i Gudhjem og én i Rønne.

Alle tre bilister modtog en bøde samt et klip i kørekortet. Den højeste hastighed blev målt til 112 km/t.


Politiets ATK-bil (automatisk trafikkontrol) var også i aktion og målte hastigheder på flere veje. På Almindingsvej blev en bilist fanget i at køre 82 km/t i en zone, hvor det maksimalt er tilladt at køre 70 km/t.

Der blev også foretaget målinger på Segenvej og Nyker Hovedgade, men her blev der ikke registreret nogen hastighedsovertrædelser.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce