![]()
Giv gulvet sit shine med farver og løse tæpperDer er ingen, der siger, at gulvet skal være træfarvet eller beton. Gulvet må gerne sprælle AF KEHLET / Onsdag 23-10-24 - 23:05HUS & HAVE - Trægulve er kønne, hyggelige, skaber varme og æstetik og passer til de fleste møblementer. Det gælder både parketgulvet, sildebensparkettet og de helt brede planker. I de kommende år vil vi se større mod og lyst til at lege med valget af træsorter og materialer som ask, douglasgran og valnød, spår indretningsarkitekterne. Altså simpelthen at blande dem i vores bolig og dermed skabe masser af personlighed. Men der er også en tendens til at lege med farverne. Det kan man gøre med linoleum, som fås i alskens smukke farver, men man kan også gøre det med maling. Og netop malede gulve er en af de store gulvtrends i 2024. Ikke bare hvide men især kraftige farver end tidligere års naturlige nuancer. Fremfor nedtonede farver i tone-i-tone er den helt store gulvdille nu at skabe kontraster. Vælg gerne varme gule, røde og blå farver i forskellige nuancer, hvis du vil være med på moden og få derved skabt fornemmelsen af at være i varmere rum. Har du mod på det, så giv både vægge, gulve, lofter, døre og karme maling og skab din helt egen personlige stil, som gør dig glad i låget. Er du nu engang mest til gulve i træfarve, eller orker du ikke at skulle i gang med rulle og maling, så smid nogle løse tæpper ud på dine gulve. Gerne i uld, hvis du skal lytte til trenden. Løse tæpper kan danne en neutral baggrund for rummets møbler eller bruges som udsmykning. Og der er masser af smukke tæpper på markedet med motiver, der kan virke som et billede på gulvet. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Store Kagedag i ØstermarieElektriker søges.Knudsker Idrætsforening afholder loppemarked lørdag den 19. juli kl. 11.00-14.00Dommer til Bornholms Brand ParkLoppemarked i Østermarie.Spar 50% på lagerrumBoskov Tømrer & Maler søger erfaren malersvend til snarlig opstartGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |