![]()
Boligselskab takker nej til boligprojekt i HasleBornholms Boligselskab vil hellere fokusere på nye boliger i Nexø AF BJARNE HANSEN / Torsdag 24-10-24 - 12:12HASLE – Bornholms Boligselskab har modtaget en henvendelse om at bygge nye boliger i Hasle, men efter drøftelser i bestyrelsen har selskabet valgt at takke nej til tilbuddet. Bestyrelsen vil fokusere på et projekt med 31 nye almene familieboliger i Nexø. De nye boliger planlægges opført vest for Hørmarken og Kløvermarken, på en grund bag Bornholms Sommerfuglepark. Boligerne bliver i ét plan og vil bestå af 2-, 3- og 4-rums lejligheder. Boligselskabet afventer, at Bornholms Regionskommune får ændret lokalplanen for området, som på nuværende tidspunkt er en mark. Det forventes, at de 31 boliger kan opføres for omkring 50 millioner kroner. Nye boliger i Aakirkeby på vej Inden byggeriet i Nexø forventes Bornholms Boligselskab at opføre 18 nye almene familieboliger på kommunale grunde på Violvej i Aakirkeby. Her er der planlagt en byggesum på 34 millioner kroner. Knap 1.000 boliger på Bornholm Bornholms Boligselskab har i dag knap 1.000 boliger fordelt over hele øen. Det tilbyder familieboliger, ældreboliger og ungdomsboliger og dækker et bredt spektrum af beboeres behov. Med 58 afdelinger, der fungerer som selvstændige økonomiske enheder, sikrer boligselskabet, at alle afdelinger styres demokratisk via beboermøder, hvor budget og regnskab godkendes. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Knudsker Idrætsforening afholder loppemarked lørdag den 19. juli kl. 11.00-14.00Dommer til Bornholms Brand ParkSkal du i gang med at bygge om eller rive ned? Husk miljøscreening og korrekt anmeldelse!Fest på DGI-stadion i RønneLoppemarked i Østermarie.Spar 50% på lagerrumBoskov Tømrer & Maler søger erfaren malersvend til snarlig opstartGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |