Oversvømmelser bliver et problem for flere
Store dele af Danmark - især mange sommerhusområder - var ramt af oversvømmelser i efteråret 2023. Foto: Kehlet

Oversvømmelser bliver et problem for flere

Klimaforandringerne fører mere vand med sig, og det bliver et problem for flere boligejere

AF KEHLET / Fredag 25-10-24 - 08:35

HUS & HAVE - I efteråret 2023 ødelagde en kraftig storm med regn og forøget vandstand huse og veje og forårsagede skader for over en milliard kroner.


Ved juletid var den gal igen; og i den første uge af januar i år faldt der over 55 millimeter regn på landsplan – ret vildt, når der normalt falder 65 millimeter i hele januar måned. Føj hertil, april 2024 var den vådeste april nogensinde målt herhjemme og det er tydeligt, at klimaet er ude af balance, og at det navnlig får konsekvenser i form af problemer med vand.


Vi får på årsbasis omkring 10 procent mere regn end for 40 år siden, ifølge DMI.
For rigtig mange danskere betyder klimaforandringerne en øget risiko for oversvømmelser. Ikke bare for dem, der bor ved kysten, hvor for eksempel regnvejr og stærk blæst kan føre til kystoversvømmelse, men også oversvømmelser i form af vand fra vandløb, vedvarende regn som i januar, eller vand fra neden, fordi grundvandet er under pres.


Vi har altid haft oversvømmelser, og den enkelte oversvømmelse behøves ikke at skyldes klimaforandringer. Men når den generelle tendens er, at vi får mere og kraftigere regn, og at der bliver kortere og kortere mellem såkaldt ekstreme vejrfænomener, så tyder meget på, at det er klimaforandringer, som vi må lære at leve med. Vejret bliver mere ekstremt, og det påvirker flere af os.


Er du i risikozonen?
Risiko for oversvømmelse afhænger i høj grad af din boligs placering i terrænet. Mange villakvarterer og boliger er bygget i lavninger i 1960’erne og 1970’erne til ‘mere almindeligt, dansk vejr’, og de udfordres nu, hvor kraftige regnskyl ikke kan sive ned i undergrunden eller ledes væk som før. Du kan tjekke på https://www.dingeo.dk/data/skybrud/, om din bolig er i farezonen.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce