Black Friday er en fast tradition i RønneBlack Friday giver butikkerne mulighed for at konkurrere med onlinebutikker på prisen AF BJARNE HANSEN / Lørdag 9-11-24 - 09:49RØNNE - Hvert år samler Black Friday en stor skare af købelystne kunder i Rønne, hvor Din Tøjmand ved Jan & Nalle på gågaden i 2013 var blandt de første til at bringe denne amerikanske tradition til øen. Siden har konceptet bredt sig, og i dag er stort set alle detailbutikker i Rønne med til at fejre Black Friday som en fast del af årets handelskalender. Butikkens indehaver og formand for Rønne Handelsstandsforening, Jan Bidstrup, har længe været en varm fortaler for at bruge Black Friday som en kickstart på julehandlen. Siden 2014 har han støttet initiativet, som hurtigt har udviklet sig til en af årets mest travle handelsdage i byen. Black Friday, som i USA falder dagen efter Thanksgiving, er kendt som starten på julehandlen og er traditionelt landets største indkøbsdag. Navnet stammer fra den dag, hvor butikkerne typisk vender røde tal til sorte takket være den store omsætning. Også i Danmark begyndte dagen først i webshops i 2013, men siden har flere fysiske butikker fulgt trop, herunder Rønnes forretninger. Jan Bidstrup understreger, at Black Friday giver butikkerne mulighed for at konkurrere med onlinebutikker på prisen og lokke kunderne til byen. Han glæder sig over, at flere butikker holder åbent længere denne dag for at maksimere salget og sætte gang i julehandlen. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Else og Christian Niebe-Holm’s Fond - ansøgningsfrist 21. januar 2025 - på mail: petvang52@gmail.comJens Møller Gudhjem A/S søger murereKøb en anpart i Bornholmerhesten 2025LEDIGE TIDER fra februar Effektiv smertebehandling hos Bjarnes laserterapi i NexøKontor- og regnskabsassistent søgesHold din næste store begivenhed i hjertet af ÅrsdaleDer sker noget i Cirkusbygningen!Ledige Lagerrum i AakirkebyGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |