Salg af Rønne Gl. Elværk måske tæt påKøberen skal indgå en 25-årig uopsigelig lejekontrakt med Fonden Baltic Energy Island AF BJARNE HANSEN / Torsdag 21-11-24 - 07:28RØNNE – Efter længere tids forberedelse er Bornholms Regionskommune måske tæt på at finde en køber til de historiske bygninger Rønne Gl. Elværk og Badeanstalt. Salgsprocessen har været behandlet som et lukket punkt i Økonomi- og Klimaudvalget. Bygningerne, der blev opført mellem 1910 og 1912 og tegnet af den anerkendte arkitekt Anton Rosen, er fredede men stærkt forfaldne. Kommunen har tidligere offentliggjort en salgsmodel, der skal sikre både ejendommens bevaring og fremtidig anvendelse. Et centralt element i aftalen er, at køberen skal indgå en 25-årig uopsigelig erhvervslejekontrakt med Fonden Baltic Energy Island. Fonden vil bruge bygningerne til deres aktiviteter, og kontrakten sikrer en fast markedsleje, der pristalsreguleres, hvilket gør købet mere økonomisk attraktivt. Ejendommens overdragelse er planlagt til 1. januar 2025, og de nødvendige aftaler, herunder købsaftalen og lejekontrakten, skal være på plads inden den 15. december 2024. Omfattende restaureringskrav Som en del af salget forpligtes køberen til at gennemføre en omfattende restaurering af bygningerne inden for tre år. Restaureringen, der skal være afsluttet inden 1. januar 2028, forventes at koste mellem 70 og 80 millioner kroner. Denne investering skal sikre, at bygningerne lever op til fredningskravene og samtidig kan anvendes til fondens aktiviteter. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Else og Christian Niebe-Holm’s Fond - ansøgningsfrist 21. januar 2025 - på mail: petvang52@gmail.comJens Møller Gudhjem A/S søger murereKøb en anpart i Bornholmerhesten 2025LEDIGE TIDER fra februar Effektiv smertebehandling hos Bjarnes laserterapi i NexøKontor- og regnskabsassistent søgesHold din næste store begivenhed i hjertet af ÅrsdaleDer sker noget i Cirkusbygningen!Ledige Lagerrum i AakirkebyGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |