Travselskab mangler penge til baneomlægning
Arkivfoto

Travselskab mangler penge til baneomlægning

Har endnu ikke fået indsamlet tilstrækkeligt via donationer

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 5-2-25 - 00:03

ALMINDINGEN – Bornholms Travselskab mangler fortsat 160.000 kr. for at nå målet på 500.000 kr. i donationer til baneomlægningen på Bornholms Brand Park i Almindingen.


Indtil nu er der indsamlet 340.000 kr. fra private, virksomheder og andelsstalde, men travselskabets bestyrelse opfordrer fortsat flere til at støtte, så yderligere lån kan undgås.


Arbejdet med omlægningen er i gang og indebærer flere store ændringer. Travbanen vil blive nivelleret, hvilket vil forbedre både banens tilstand og hestenes mulighed for at accelerere i svingene. Derudover etableres et sikkerhedsspor samt to elektriske porte ved ind- og udkørsel.


Selvom nogle kompromiser har været nødvendige, er resultatet stadig en markant forbedring af banens standard og sikkerhed, fremhæver bestyrelsen.

Årets travsæson starter midt i april.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce