Penge til kulturelle tiltag på skonnerten Freia
Arkivfoto

Penge til kulturelle tiltag på skonnerten Freia

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 27-2-25 - 08:52

BORNHOLM - Sparekassen Bornholms Fond har bevilget 50.000 kroner til foreningen Skonnerten Freias Venner til kulturelle tiltag på det historiske skib Freia. Støtten skal blandt andet gå til arrangementer og formidlingsaktiviteter om skibets lange historie og betydning for Bornholm.


Skonnerten Freia, bygget i Rønne i 1897, er et af de få tilbageværende danskbyggede stålfartøjer af sin slags. Efter at have sejlet fragt mellem Danmark og udlandet blev skibet i 1972 solgt til USA, hvor det sejlede i flere årtier.


I 2022 vendte Freia tilbage til Bornholm og har siden været drevet af Freias Venner, en forening, der arbejder for at bevare og formidle skibets historie.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce