![]()
Køkkenet skal være mørkt og mønstretSkal du være med på køkkenmoden, skal dit køkken være grønt – altså mørkegrønt Lørdag 8-3-25 - 05:04HUS & HAVE - Det sjove ved trends og mode indenfor farver er, at den følges ad både i klædeskabet og i boligen. Også i køkkenet. Og farverne, der trender i 2025, er både i modebilledet og i boligindretningen bordeaux, lidt sennepsgul og kølig blå over i det mint. Ifølge køkkentrenden er det dog især være de grønne toner, der hersker i år. Ikke så meget de lyse grønne toner, men derimod mere de mørke toner af grøn. Den grønne farve skaber et både varmt og hyggeligt miljø og står smukt sammen med farver som hvid, træfarve og grå, og vil altid se både moderne og hyggeligt ud. De naturlige farver ser vi meget af i vores køkkener i år. Marineblå er også en farve, der flytter ind i vores køkkener og som passer godt til det hvide og træet. Er man til noget mere vildt end ensfarvet, byder køkkentrenden på fliser med design eller vinylpapir, så man kan dekorere sine fliser og gøre sit køkken meget mere personligt. Træ fortsætter med at være det populære materiale i vores køkkendesigns. Den varme og fornemmelse af at være i kontakt med naturen, som træ giver, og den hygge, det skaber – den vil vi gerne have, når vi er derhjemme. Og selvfølgelig skal træet være bæredygtigt og indkøbt miljøansvarligt. Derfor er genbrugstræ eller FSC-certificeret træ det, vi går efter, når vi får nyt køkken eller sætter det gamle i stand. Heldigvis udvikler vores køkkenapparater sig hele tiden, og de bliver stadig mere og mere energieffektive samtidig med, at de ikke mister deres funktionalitet. Udstyr med en energiklassificering A+++ findes der mange af, og de reducerer både vores energiforbrug og regningen på forbruget. De multifunktionelle og åbne køkkener er fortsat det populære valg. Vi vil have køkkener, hvor vi samtidig med madlavningen kan samtale med både familie og gæster, selvom de opholder sig i vores stue, og det kan man med de meget støjsvage hvidevarer, som er kommet på markedet. Anskaffer man sig en front eller en køkken-ø kan familien desuden være sammen under madlavningen, mens børnene laver lektier, og mor sender en mail på computeren ved et lille arbejdsområde i køkkenet. Vælger man at få opbevaringsmøbler, der er modulære, som justerbare hylder og udtrækkelige skabe og hylder, maksimerer man også udnyttelsen af pladsen i sit køkken. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Kræftens Bekæmpelse, Sangaften med koret HARMONYJens Møller Gudhjem A/S søger bygningsmaler med grønne fingreEffektiv smertebehandling hos Bjarnes laserterapi i NexøKoncerter i Bodils have (Cafe lille Per)MURER søges hos Klausens Murer og Tømrerforretning ApSNybagte Pandekager hos Gågadens Pandekagehus i RønneDet sker i Cirkusbygningen og Sandvig BogbyNye vinduer ?Gør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |