![]()
Børn skal naturligvis fastspændes korrektUanset hvor dyr og sikker autostolen er, kan den ikke udfylde sin opgave, hvis du spænder barnet forkert fast i den Lørdag 8-3-25 - 17:16MOTOR - Som bilejer og småbørnsforælder er vished for, at de små guldklumper er optimalt sikret i den autostol, de sidder i, afgørende for sjælefreden. Derfor er vi grundige med valget af stol: Vi læser tests og sætter os ind i alt fra flammehæmmere til hofteselens vinkel, og så betaler vi det, der skal til. Men det er faktisk ikke gjort med at købe den dyreste, bedste og mest prisvindende stol. Ofte forsømmer vi at lære at bruge stolen optimalt, og det giver en falsk tryghed. Her har vi listet en række af de typiske fejl, vi begår: Stram selerne ordentligt Den burde give sig selv, men – det er en af dem, mange af os glemmer. Selen skal være stram; så stram, at du lige kan få en flad hånd ind under og ikke mere. Af med flyverdragten En tyk flyverdragt under selen gør det svært at vurdere, om man har strammet selen nok. Tag flyverdragten af eller åben den, så selen kommer helt tæt på kroppen. Brug selens stropper Ofte ser man børn sidde fastspændt med skråselen under armen, fordi den generer dem ved at kradse mod halsen. Her må man bare en gang for alle sige nej med vægt bag. En skråselestrop skal over skulderen. Sidder den under armen, så kan den ved kollision ødelægge indre organer på barnet. Der findes endnu en variant af denne fejl – nemlig når forældre fører skråselen bag ryggen og nøjes med hofteselen. Det er naturligvis også både forbudt og for dumt. Undgå snoninger Selen skal være lige, og remmen må ikke være snoet. En bred sele spreder trykpåvirkningen ved kollision optimalt ud. Hvad siger loven Børn skal sidde i autostol til de er mindst 135 cm høje. Autostolen skal passe til barnets højde og/eller vægt. Autostole skal være godkendt med ECE R129 (i-Size), 44-04 eller 44-03. Det koster føreren et klip i kørekortet, en bøde på 2.000 kr. samt 500 kr. til Offerfonden, hvis et barn under 15 år ikke er spændt korrekt fast i bilen. Der må ikke være flere med i bilen, end der er seler til. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Kræftens Bekæmpelse, Sangaften med koret HARMONYJens Møller Gudhjem A/S søger bygningsmaler med grønne fingreEffektiv smertebehandling hos Bjarnes laserterapi i NexøKoncerter i Bodils have (Cafe lille Per)MURER søges hos Klausens Murer og Tømrerforretning ApSNybagte Pandekager hos Gågadens Pandekagehus i RønneDet sker i Cirkusbygningen og Sandvig BogbyNye vinduer ?Gør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |