Byggesager hober sig op hos kommunen
Illustrationsfoto: Colourbox

Byggesager hober sig op hos kommunen

Kommunen forventer at oprydningen vil tage år

AF BJARNE HANSEN / Mandag 31-3-25 - 07:18

BORNHOLM - Bornholms Regionskommune har omkring 3.800 aktive byggesager. Halvdelen af sagerne er stadig uafgjorte – mange er lovliggørelsessager eller kræver behandling af andre myndigheder.


De resterende 1.900 sager er afgjort, men ikke afsluttet, ofte på grund af manglende færdigmeldinger eller afvigelser fra byggetilladelser.

Kommunens Byg-afdeling er i gang med en omfattende oprydning, som først ventes færdig ved udgangen af 2026.


Da antallet af sager af ældre dato er betydeligt, er Byg begyndt at rydde op i de sager. Det vil sige, at Byg sideløbende med at behandle nye sager også behandler gamle sager.

Fra politisk side er der foretaget en prioritering af sagerne. Den prioritering bliver fulgt i videst muligt omfang. Det har den konsekvens, at nogle typer af sager ligger i meget lang tid, før der sker en sagsbehandling. Byg oplever at få en del henvendelser fra især borgere, som er utilfredse med de lange sagsbehandlingstider, og som ikke forstår prioriteringen, hvorfor der skal være mere fokus på den borgerrettede kommunikation, mener kommunens administration.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce