Mand i Nexø dømt for spirituskørsel
Arkivfoto

Mand i Nexø dømt for spirituskørsel

Bilen blev konfiskeret – Mister kørekortet i tre år efter at have kørt med promille på 2,42

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 15-4-25 - 14:26

NEXØ – En 47-årig mand fra Nexø er blevet dømt ved Retten på Bornholm for spirituskørsel og kørsel uden kørekort, efter en hændelse på Søndre Landevej den 16. januar.


Bornholms Politi modtog kl. 18:54 en anmeldelse om mulig spirituskørsel i området. Kl. 19:46 fandt en patrulje frem til manden, som førte en personbil uden at have gyldigt kørekort, og som viste sig at have en alkoholpromille på hele 2,42.


Dommen
Retten idømte den 47-årige 20 dages betinget fængsel med en prøvetid på ét år samt krav om udførelse af 40 timers ulønnet samfundstjeneste.

Han fik desuden en bøde på 17.000 kroner og blev frakendt førerretten i tre år.
Retten besluttede også, at den bil han kørte i, skulle konfiskeres.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce