![]()
Det er aldrig for sent med en sundere livsstilMan kan selv forebygge hjerte-kar-sygdomme ved at holde styr på kolesteroltal og blodtryk Lørdag 19-4-25 - 17:15SUNDHED & VELVÆRE - Hvis man vil forbedre sit helbred som senior, er det vigtigt at fokusere på kost og livsstil. Ifølge Hjerteforeningen lever omkring 670.000 danskere med en hjerte-kar-sygdom, og hvert år rammes cirka 65.745 nye af en hjerte-kar-sygdom. Forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk er væsentlige risikofaktorer for at udvikle hjertekarsygdomme. Forhøjet kolesterol Omkring 2 millioner danskere har forhøjet kolesterol. Forhøjet kolesterol kan føre til åreforsnævring og øge risikoen for blodpropper. Det er derfor vigtigt at få målt sit kolesteroltal regelmæssigt og tage skridt til at sænke det gennem kost og livsstil, og der er heldigvis meget, man selv kan gøre for at sænke det. Forhøjet blodtryk Omkring en ud af fem danskere lider af for højt blodtryk, og faktisk er 30 procent ikke klar over det. Forhøjet blodtryk øger risikoen for åreforsnævring og deraf hjertekrampe samt blodpropper i hjertet og hjernen. På længere sigt kan for højt blodtryk øge din risiko for bl.a hjerneblødninger samt hjertesvigt og nyresvigt. Ifølge Hjerteforeningen er der seks veje til et lavere blodtryk gennem ændring af livsstil, som vi her præsenterer i overskriftsform: - Hold op med at ryge - Tab dig, og spar på saltet - Begræns alkoholindtaget - Bevæg dig noget mere - Tag din medicin - Undgå stress Der er også rigtig mange gode gevinster for hjertet ved at spise ”rigtigt”, hvor Hjerteforeningen anbefaler følgende kostråd for at fremme generel hjerte-sundhed: Fedt: Vælg umættet fedt fra planteriget, såsom rapsolie, olivenolie, nødder, mandler, frø, kerner og avokado. Undgå mættet fedt fra smør, smørblandinger, mælk, ost og kød Fisk: Spis 300-450 gram fisk om ugen, heraf mindst 300 gram fede fisk som laks, makrel eller sild Frugt og grønt: Indtag 500-800 gram frugt og grønt dagligt Fuldkorn: Vælg fuldkornsbrød, fiberholdigt knækbrød, rugbrød, havregryn samt fuldkornsris og -pasta. Der anbefales 90 gram fuldkorn dagligt Nødder: Spis 25-30 gram nødder eller mandler daglig Salt: Begræns saltindtaget ved at undgå forarbejdede fødevarer og tilsætte mindre salt under madlavning Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Live musik Erhvervslejemål i A/B HafniahusBehandlerrum / Depotrum RønneNye vinduer ?Gør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |