Førstepræmien i stort mindeløb sænkes
Arkivfoto: Torben Ager / Travfoto Bornholm

Førstepræmien i stort mindeløb sænkes

Erling Rügge Memorial giver i år 10.000 kr. til vinderen

AF BJARNE HANSEN / Søndag 20-4-25 - 13:06

TRAV – Når Erling Rügge Memorial afvikles på Bornholms Brand Park 17. maj, bliver det med en lavere førstepræmie end tidligere. Hvor vinderen de seneste år har modtaget 13.000 kroner, er førstepræmien i år sat til 10.000 kr.


Løbet afholdes hvert år til minde om Erling Rügge, der spillede en central rolle i bornholmsk travsport som mangeårig formand for både Hesteejerforeningen og Bornholms Travselskab. Han døde i 1994, blot 51 år gammel, efter en kræftsygdom.


Bornholms Travselskab har siden mindet ham med en særlig løbsdag for at hædre hans betydelige bidrag til øens travsport. Rügge var med til at bringe Bornholms Travselskab ind i en ny tid og styrkede sporten organisatorisk og sportsligt.


Erling Rügge blev født i 1943 på Amager, hvor han blev uddannet som VVS-montør. Efter flere besøg på Bornholm valgte han og familien at slå sig ned på øen, som han hurtigt fik en stærk tilknytning til.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce