![]()
Miljørapport for solcellepark måtte ændresSolcelleprojektet ved Østerlars er sendt i ny høring AF BJARNE HANSEN / Mandag 5-5-25 - 15:24ØSTERLARS - Et 22 hektar stort solcelleanlæg, som European Energy A/S ønsker at opføre sydvest for Østerlars, er blevet forsinket i den politiske proces, efter at Bornholms Regionskommune måtte ændre i den tilhørende miljøvurderingsrapport. Ændringerne har udløst en ny høringsrunde. Flere høringssvar – herunder ét fra Miljøstyrelsen – kritiserede den oprindelige rapport for manglende redegørelse for projektets potentielle påvirkning af flagermus, padder og traner. De nævnte arter er omfattet af EU’s beskyttelsesregler, og kræver derfor særlig vurdering. Den nødvendige ændring i miljørapportens kapitel om biologisk mangfoldighed betød, at forslaget til kommuneplantillæg og lokalplan måtte sendes i ny høring sammen med det reviderede materiale. I samme omgang har kommunens administration forsøgt at imødekomme yderligere bekymringer og opmærksomhedspunkter fra den første høring. Solcelleanlægget indgår som led i Bornholms overordnede klimamålsætninger. Projektet har været igennem politisk behandling, hvor både Natur-, Miljø- og Planudvalget og Økonomi- og Klimaudvalget har indstillet det til godkendelse. Det er nu op til Kommunalbestyrelsen at træffe den endelige beslutning. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Ud af mørket - efter 14 måneder som gidsel hos Islamisk StatLive musik Erhvervslejemål i A/B HafniahusBehandlerrum / Depotrum RønneNye vinduer ?Gør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |