Nyt sommerhusområde nær Allinge
Foto: BRK

Nyt sommerhusområde nær Allinge

Der er planlagt med otte nye sommerhuse nær Folkemødets base

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 6-5-25 - 06:07

ALLINGE - Bornholms Regionskommune har udarbejdet forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, der muliggør et nyt sommerhusområde ved Tejnvej, syd for Allinge. Området, som er udlagt i landsplandirektiv for kystnære sommerhusområder, kan overføres fra landzone til sommerhusområde.


Planforslaget omfatter opførelse af op til otte sommerhuse på maksimalt 120 m² med tilhørende anneks og op til 50 m² sekundær bebyggelse pr. ejendom.


Bebyggelsen skal tilpasses landskabet, og opholdsarealer begrænses til 100 m² pr. grund for at sikre plads til natur og økologiske forbindelser.


Grundenes størrelse skal være minimum 825 m², og bygningernes højde må ikke overstige henholdsvis 4 og 3 meter.

Kommunalbestyrelsen skal godkende planforslagene, som derefter sendes i offentlig høring i minimum otte uger.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce