![]()
BRK ønsker bedre velfærd til lavere prisDet skal ske gennem effektiv udnyttelse af kommunens ejendomme AF BJARNE HANSEN / Onsdag 7-5-25 - 07:30RØNNE – Bornholms Regionskommune sætter nu gang i et omfattende strategisk arbejde med at optimere brugen af kommunens ejendomme. Målet er at levere samme eller bedre velfærd til lavere pris – og med højere brugertilfredshed. Initiativet blev sat i gang i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2025 og blev senest præsenteret for Økonomi- og Klimaudvalget i marts. På det kommende udvalgsmøde fremlægger administrationen et oplæg til drøftelse, hvor politikerne skal give input til den videre proces. Direktionen har udarbejdet et programkommissorium, som danner rammen for en række projekter over de næste 10 år. Projekterne skal understøtte kommunens ambitioner om at koble velfærd og ejendomsdrift tættere sammen og reducere de samlede driftsomkostninger til bygninger. – Kan vi bruge færre kvadratmeter og samtidig skabe bedre rammer for borgerne, så er det både økonomisk og socialt en gevinst, lyder det fra kommunen, der med initiativet ønsker at tænke ejendomsdrift som en aktiv del af velfærdsudviklingen. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Live musik Erhvervslejemål i A/B HafniahusBehandlerrum / Depotrum RønneNye vinduer ?Gør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |