![]()
BRK vil optimere brugen af sine bygningerDet skal kombineres med besparelser - uden at den kommunale service forringes AF BJARNE HANSEN / Fredag 30-5-25 - 12:21BORNHOLM – Bornholms Regionskommune tager nu første skridt mod en samlet strategi for fremtidens bygningsanvendelse. Direktionen ønsker at igangsætte et flerårigt program, der skal optimere brugen af kommunens ejendomme og understøtte kommunens velfærdsudvikling. Målet er at skabe overblik, prioritere projekter og samle funktioner i bygninger, der lever op til moderne krav. Mange af kommunens bygninger er i dag nedslidte og utilstrækkelige, hvilket medfører høje driftsudgifter og udfordringer i den daglige drift. Programmet skal sikre, at borgerne får samme eller bedre service – selvom der gennemføres besparelser. Det skal muliggøre en fortsat høj kvalitet gennem mere optimal anvendelse af ejendommene, eksempelvis ved at samle tilbud på færre, bedre lokationer. Samtidig skal initiativet understøtte et langsigtet totaløkonomisk fokus, hvor kommunen arbejder systematisk med sin ejendomsportefølje og bevarer værdierne i bygningsmassen. Ved at sælge udvalgte ejendomme og reducere driftsudgifter kan der skabes råderum til nødvendige investeringer og forbedringer andre steder. Programmet ses som en mulighed for at styrke det samlede kommunale tilbud og fremme lokal identitet – særligt i erhvervsbyer og kommunecenter – gennem målrettet og mere bæredygtig forvaltning. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Knudsker Idrætsforening afholder loppemarked lørdag den 19. juli kl. 11.00-14.00Dommer til Bornholms Brand ParkSkal du i gang med at bygge om eller rive ned? Husk miljøscreening og korrekt anmeldelse!Fest på DGI-stadion i RønneLoppemarked i Østermarie.Spar 50% på lagerrumBoskov Tømrer & Maler søger erfaren malersvend til snarlig opstartGør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |