Vil screene SOSU-ansøgere for at mindske frafald
Illustrationsfoto: Colourbox

Vil screene SOSU-ansøgere for at mindske frafald

Social- og Sundhedsudvalget foreslår ny indsats for at styrke uddannelsesparathed

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 10-6-25 - 12:36

BORNHOLM - Et stort frafald på hoveduddannelserne til SOSU-assistent og SOSU-hjælper har fået Social- og Sundhedsudvalget i Bornholms Regionskommune til at anbefale en ny screeningsindsats.


Frafaldet har i flere tilfælde været over 40 procent, og det vurderes at true rekrutteringen af fremtidigt SOSU-personale på Bornholm.

Med det nye tiltag indføres en systematisk screening af unge under 25 år, der søger SOSU-uddannelse via ansættelse i kommunen.


Formålet er at vurdere den enkelte ansøgers uddannelsesparathed på baggrund af en fælles spørgeramme.

Hvis screeningen viser, at ansøgeren ikke er klar til uddannelsen, tilbydes vejledning og motivation for at fastholde interessen for faget. Det kan eksempelvis ske gennem ansættelse som ufaglært eller deltagelse i forberedende kursusforløb, inden ny ansøgning.






Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce