Flertal bakker op om 65 arbejderboliger
Arkivfoto

Flertal bakker op om 65 arbejderboliger

Natur-, Miljø- og Planudvalget anbefaler projektet – men Enhedslisten siger nej

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 25-9-25 - 00:29

RØNNE – Et flertal i Natur-, Miljø- og Planudvalget har givet grønt lys til, at planarbejdet for 65 små hotelhuse på Strandvejen 175 i Rønne kan gå videre.


Projektet skal sikre midlertidige boliger til de mange tilrejsende arbejdere, Bornholm står til at modtage de kommende år.


Enhedslistens Helle Munk Ravnborg og Morten Riis valgte dog at stemme imod. De vil ikke medvirke til at dispensere fra skovbyggelinjen, som beskytter det naturområde, der ligger på grunden, der i dag anvendes som hestefold.


Planområdet er i kommuneplanen udlagt til hotelformål, og projektet er tænkt opført som små træhuse på 36 og 54 m² med mørke facader og grønne tage for at passe ind i omgivelserne.


Økonomi- og Klimaudvalget skal nu beslutte, om lokalplanarbejdet skal sendes videre til Kommunalbestyrelsen med en anbefaling.




Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce