![]()
Projekt skal bevare Svenskehusene i NexøRealdania og Bornholms Regionskommune samarbejder om energioptimering med respekt for historien AF BJARNE HANSEN / Lørdag 11-10-25 - 08:56NEXØ - På Lindebergvej i Nexø er et af de historiske Svenskehuse ved at blive energirenoveret som led i et landsdækkende projekt under Realdania. Projektet har til formål at udvikle konkrete løsninger, der kan forlænge husenes levetid og reducere deres klimaaftryk, uden at det går ud over den karakteristiske arkitektur. Svenskehusene blev opført efter Anden Verdenskrig som en del af den svenske nødhjælp til Bornholm og udgør i dag et unikt kulturmiljø, som kommunen i mange år har arbejdet aktivt for at bevare. I renoveringsprojektet anvendes biogene, fornybare isoleringsmaterialer, der forbedrer energieffektivitet og fugthåndtering, samtidig med at husets oprindelige udseende bevares. Bornholms Regionskommune bidrager med viden om husenes historie og konstruktion og hjælper med formidlingen, så erfaringerne kan bruges af andre husejere i området. Projektet er en del af Realdanias indsats “Kulturmiljøer former Fremtiden”, som skal hjælpe kommuner og borgere med at bevare og udvikle boligområder med særlige kulturhistoriske værdier. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Forbrugervalg 2025 - Nu er det din stemme, der tæller Nyt Vin & Spiritus Katalog fra Pærsker Brøggs!Feriepartner Bornholm vokser – og vi søger to nye kolleger!BORRIJNHOLMSKA JYLAGAVER FRÅ PÆRSKERSENLokal bandagist på MøbelfabrikkenBoskov Maler udfører maleropgaver på hele øenNye vinduer og døre ?Gør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |