![]() Fantasi og natur mødes i SvanekegaardenDebbieKat og Franz MH Bomberg skaber årets sidste udstilling – et farverigt møde mellem kunst, natur og leg AF BJARNE HANSEN / Lørdag 18-10-25 - 08:26SVANEKE – Svanekegaarden afslutter udstillingssæsonen med et sanseligt og fantasifuldt samarbejde, når tekstilkunstner DebbieKat og illustrator Franz MH Bomberg inviterer publikum ind i en verden, hvor natur og fantasi smelter sammen. Udstillingen “Fantasiens natur / Naturens fantasi” åbner med fernisering fredag 24. oktober, og kan derefter opleves i udstillingssalen til 23. november. De to kunstnere arbejder ud fra hvert sit udgangspunkt – men med et fælles ønske om at udforske forbindelsen mellem det naturlige og det forestillede. For DebbieKat er naturen en samarbejdspartner og kilde til fordybelse. På sine vandringer i det bornholmske landskab indsamler hun planter og materialer, som indgår i hendes tekstiltryk og værker. Hun betoner processen som et kontroltab, hvor naturen selv får lov at være medskaber. Franz MH Bomberg, der både er illustrator og forfatter, arbejder i den anden ende af spektret – drevet af fantasi, fortællelyst og leg. Hans værker opstår i en fri bevægelse mellem medier, materialer og streg, hvor motiverne ofte udvikler sig fra spontane kruseduller til komplekse fortællinger. Sammen skaber de en udstilling, hvor fantasi og natur mødes i et legende, sansemættet rum, fyldt med farver, teksturer og fortællinger, der henvender sig til både børn og voksne. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Bliv Baneforvalter på Verdens Mindste TravbaneFitness mod prostataBORRIJNHOLMSKA JYLAGAVER FRÅ PÆRSKERSENLokal bandagist på Møbelfabrikken2 stk. Kontor/ Behandlerrum / Depotrum/ Rønne Billig mdl. Huslejee 950,- stk.Boskov Maler udfører maleropgaver på hele øenNye vinduer og døre ?Gør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |