![]()
Sådan vælger du den rigtige hjemmelader til elbilenDer er mange muligheder – og forskellene kan få stor betydning for din økonomi Søndag 19-10-25 - 06:09MOTOR – For mange nye elbilejere er det en jungle at finde den rette løsning til opladning derhjemme. Skal man købe eller leje en ladeboks? Og er en serviceaftale pengene værd? Markedet for hjemmeladere har udviklet sig hurtigt, og der findes i dag et væld af udbydere og abonnementstyper. Grundlæggende skal du tage stilling til tre ting: serviceaftale, eje eller leje, og eventuelt abonnementsløsning. Serviceaftale giver tryghed Med en serviceaftale er det udbyderen, der står for drift og vedligeholdelse – og du kan typisk få afgiftsrefusion for den strøm, du bruger til opladning. Det betyder, at du får penge tilbage for den del af strømmen, der er brugt på bilen. Dog gælder refusionen ikke, hvis du har solceller eller elvarme i boligen. Købe eller leje? Hvis du planlægger at blive boende og have elbil i mange år, kan det bedst betale sig at købe ladeboksen. Priserne starter typisk omkring 8.000–10.000 kroner for en standardinstallation. Til gengæld kan leje være en fordel, hvis du ønsker fleksibilitet eller kun forventer at have elbil i en kortere periode – men vær opmærksom på, at de månedlige abonnementsudgifter hurtigt løber op. Abonnement – nemt men kræver omtanke Flere udbydere tilbyder nu abonnementsløsninger, hvor du for en fast månedlig pris kan lade frit derhjemme og ofte også på offentlige standere. Det kan være attraktivt for pendlere, men husk at læse det med småt – priserne varierer, og nogle ordninger kræver, at du lader bilen på bestemte tidspunkter for at opnå de laveste priser. Hos FDM kan du finde en gratis beregner, der hjælper med at sammenligne løsninger og finde den model, der passer bedst til dit behov. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Bliv Baneforvalter på Verdens Mindste TravbaneFitness mod prostataBORRIJNHOLMSKA JYLAGAVER FRÅ PÆRSKERSENLokal bandagist på Møbelfabrikken2 stk. Kontor/ Behandlerrum / Depotrum/ Rønne Billig mdl. Huslejee 950,- stk.Boskov Maler udfører maleropgaver på hele øenNye vinduer og døre ?Gør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |