Infernal måske hovednavn ved Danish Disco Battle
Infernal, bestående af Lina Rafn og Paw Lagermann, skal måske være med til at sætte feststemningen i Aakirkeby. PR-foto

Infernal måske hovednavn ved Danish Disco Battle

Arrangør søger 50.000 kr. i kommunalt tilskud til national konkurrence for mobile diskoteker i Aakirkeby

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 21-10-25 - 21:27

AAKIRKEBY – Når Danish Disco Battle afvikles i Aakirkeby-Hallerne den 31. januar, bliver det måske med det danske dance-popnavn Infernal som hovedattraktion.


Infernal, bestående af Lina Rafn og Paw Lagermann, fik deres gennembrud i slutningen af 1990’erne med hits som “Kalinka” og “Highland Fling”. Duoen blev kendt for deres energiske sceneshows og evne til at blande elektronisk pop og eurodance – og de skal måske være med til at sætte feststemningen i Aakirkeby.


Foreningen bag arrangementet har ansøgt Bornholms Regionskommune om et tilskud på 50.000 kr. til gennemførelsen af den landsdækkende konkurrence.

Danish Disco Battle samler deltagere fra hele landet, som hver får 30 minutter til at præsentere deres lys-, lyd- og musikopsætning for et dommerpanel.


Formålet er at styrke det frivillige musikmiljø, skabe aktivitet i lavsæsonen og engagere unge i musik og teknik.

Arrangørerne forventer op mod 850 besøgende, og budgettet på 298.000 kr. skal dækkes af entréindtægter, øvrige indtægter og det ansøgte kommunale tilskud.





Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce