![]()
Staten søger om dispensation til naturparkAnsøgning omfatter krydsning af adskillige vandløb i forbindelse med etablering af højt hegn AF BJARNE HANSEN / Onsdag 22-10-25 - 19:10ALMINDINGEN – I forbindelse med etableringen af Naturnationalpark Almindingen har Naturstyrelsen ansøgt Bornholms Regionskommune om dispensation til at lade et højt hegn krydse en række vandløb i området. Formålet er at sikre området til udsætning af store planteædende pattedyr, som skal bidrage til at styrke natur og biodiversitet. Det høje hegn skal forhindre dyrene i at forlade området, mens mindre dyr fortsat kan passere. Hegnet får en samlet længde på omkring 16,5 kilometer og bliver 2,35 meter højt. De nederste cirka 35 centimeter holdes åbne, så mindre dyr kan passere frit. I alt skal hegnet og den tilhørende tilsynsvej krydse 180 grøfter og vandløb, hvoraf 42 krydsninger er omfattet af ansøgningen. Ved etableringen af seks hegnsoverføringer ændres tilstanden i vandløbet, idet der opsættes pæle i brinkerne – og i ét tilfælde også i bunden af vandløbet. Mellem pælene monteres et ekstra hegn, som skal forhindre større dyr i at passere under hegnet, mens plantemateriale og små pattedyr fortsat kan passere uhindret. Vandets strømning påvirkes ikke af konstruktionen, oplyser Naturstyrelsen. Da flere af vandløbene er beskyttede, kræver projektet dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Forbrugervalg 2025 - Nu er det din stemme, der tæller Nyt Vin & Spiritus Katalog fra Pærsker Brøggs!Feriepartner Bornholm vokser – og vi søger to nye kolleger!BORRIJNHOLMSKA JYLAGAVER FRÅ PÆRSKERSENLokal bandagist på MøbelfabrikkenBoskov Maler udfører maleropgaver på hele øenNye vinduer og døre ?Gør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |