![]()
Bornholm 360 vil revidere flexboligordningLokallisten frygter tomme byer og presset boligmarked – foreslår slutdato for ordningen AF BJARNE HANSEN / Lørdag 25-10-25 - 10:51BORNHOLM – Den nye lokalliste Borgerlisten Bornholm 360, stiftet af Heidi Burgedahl og Søren Schow, ønsker en grundlæggende revision af den bornholmske flexboligordning. Listen foreslår, at der eventuelt indføres en slutdato for ordningen, som oprindeligt blev skabt for at modvirke tomme huse i landområderne. Ifølge Bornholm 360 har ordningen i dag fået utilsigtede konsekvenser: Den har løst problemet med forladte boliger, men samtidig skabt nye udfordringer på boligmarkedet, hvor lokale tilflyttere presses af købestærke fritidskøbere. Bornholm har oplevet en markant stigning i antallet af ubeboede boliger, fra 1.477 i 2010 til 2.807 ved indgangen til 2024. Ifølge tal fra Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) anvendes omkring halvdelen af disse – 1.400 til 1.500 boliger – reelt som deltidsboliger. I flere kystområder står mange huse tomme store dele af året, mens priserne stiger og bosætningen i landsbyerne ændrer karakter. Bornholm 360 mener, at kommunen bør finde en ny balance, så både fastboende og deltidsbeboere kan bidrage til et bæredygtigt lokalsamfund. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Feriepartner Bornholm vokser – og vi søger to nye kolleger!BORRIJNHOLMSKA JYLAGAVER FRÅ PÆRSKERSENLokal bandagist på Møbelfabrikken2 stk. Kontor/ Behandlerrum / Depotrum/ Rønne Billig mdl. Huslejee 950,- stk.Boskov Maler udfører maleropgaver på hele øenNye vinduer og døre ?Gør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |