![]()
S ønsker en mere offensiv erhvervspolitikSocialdemokratiet vil gøre kommunen til en aktiv medspiller i udviklingen af nye virksomheder og investeringer AF BJARNE HANSEN / Lørdag 25-10-25 - 22:47BORNHOLM – Bornholm skal turde tænke mere offensivt, når det gælder erhvervsudvikling. Det mener Socialdemokratiet, som i sit valgprogram op til kommunalvalget den 18. november præsenterer et markant opgør med den nuværende tilgang til erhvervsfremme på øen. Partiet mener, at kommunen i for høj grad har overladt udviklingen til markedet og tilfældigheder, og at Bornholm dermed mister tempo og går glip af investeringer, som kunne have skabt vækst og arbejdspladser. "Det er ikke nok at rådgive virksomheder om drift. Kommunen skal skabe de rammer, der gør udvikling mulig – med jord, bygninger, investeringer og alliancer", fremhæves det i Socialdemokratiets program. Partiet vil gøre erhvervsfremme til et strategisk redskab, hvor kommunen aktivt opsøger nye brancher og samarbejdspartnere. Konkret foreslås det, at Bornholms Regionskommune sælger flere erhvervsgrunde, tiltrækker investorer og boligudviklere gennem en mere målrettet indsats og indgår i faste samarbejder med andre kommuner – blandt andet gennem den grønne trepart. Målet er at skabe et stærkere erhvervsklima, hvor Bornholm ikke blot reagerer på muligheder, men selv er med til at forme dem. Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne. © Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. Seneste rubrikannoncer Forbrugervalg 2025 - Nu er det din stemme, der tæller Nyt Vin & Spiritus Katalog fra Pærsker Brøggs!Feriepartner Bornholm vokser – og vi søger to nye kolleger!BORRIJNHOLMSKA JYLAGAVER FRÅ PÆRSKERSENLokal bandagist på MøbelfabrikkenBoskov Maler udfører maleropgaver på hele øenNye vinduer og døre ?Gør opmærksom på dine tilbud Indryk rubrikannonce |