Flere elever på idrætsskolen

AF Bjarne Hansen / Onsdag 11-8-10 - 11:35

Bornholms Frie Idrætsskole i Nyker havde onsdag første skoledag, og med flere elever end ved skolestart sidste år.

I år var elevtallet 177, eller 10 flere end for et år siden, fortæller viceskoleleder Karina Bjørn.

Torsdag skal indskolingen være på skolen, hvor der er forskellige stratego-lege, mellemtrinnet cykler i skoven og har skov-stratego og overbygningen skal til Vestermarie plantage og dyrke biatlon.

Fredag er alle elever på skolen, hvor der dystes i forskellige discipliner.

"Klasserne bliver delt på tværs af alle klassetrin, så 9. klasses eleverne bliver hold-ansvarlige, og er dem der sørger for, at alle i gruppen får en god dag," oplyser Karina Bjørn.

På ovenstående foto ses den nye børnehaveklasse på 22 elever sammen med deres lærere; Ann-Katrin Cordua og Sussi Marker.


Bjarne Hansen


Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce