Autohjælp inden for en time

AF Bjarne Hansen / Søndag 12-6-11 - 16:37

Bilhuset på Åkirkebyvej i Rønne driver Dansk Autohjælps tjeneste på Bornholm, og lover abonnenterne autohjælp inden for en time.

Løftet gælder, selvom sommermånederne kan betyde ekstra travlhed, fordi befolkningstallet fordobles på grund af de mange feriegæster, hvoraf de fleste har bilen med – og naturligvis skal have den hjælp, de har behov for.

Selv under snestormene i december kunne Dansk Autohjælp i Rønne leve op til tidsgarantien, da man i nogle dage kørte med dobbelt bemanding for at yde starthjælp og trække biler fri, kunne Per Boesen, stationsleder hos Dansk Autohjælp på Bornholm, berette.

De store snemængder var en udfordring er de store, idet Dansk Autohjælps egne ladbiler sad fast flere gange.

Derfor måtte redderne have Unimog’en ud for at trække egne biler fri.

Husk at Netavisen Bornholm.nu er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2023 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste rubrikannoncer

Indryk rubrikannonce